BAD TEACHER ER EN FORNØJELIG, OM END KALORIELET OMGANG LØJER, DER SÆTTER EN ÆRE I SIN POLITISK UKORREKTE FREMSTILLING AF EN ALT ANDET END IDEALISTISK LÆRERINDE.
Bad Teacher; USA, Jake Kasdan, 2011. 92 min. Premiere 23. juni 2011.
Filmverdenen har ligget for Cameron Diaz’ fødder, lige siden den smækre unge blondine gjorde sin uforglemmelige entré i stram rød kjole over for Jim Carreys forsagte bankassistent i The Mask i 1994. Hvis nogen skulle have glemt det, sætter Diaz med titelrollen i Bad Teacher en tyk streg under, at hun er og bliver et af Hollywoods sikreste kort inden for det komiske felt. Diaz skylder ikke nogen noget: hun har for længst bevist, at talentet rækker til de mere seriøse roller også, men det er nu en gang i den lettere ende af skalaen, at den 38-årige tidligere model gør sig bedst. Film som førnævnte The Mask, Vild med Mary og Charlie’s Angels-serien havde aldrig været halvt så mindeværdige, hvis det ikke var for den vidunderligt skøre energi, Diaz tilførte dem. Med Bad Teacher føjer hun endnu en glansrolle til cv’et. Som mange andre former for genrefilm lider komedien under en vis metaltræthed i disse år, men uden ligefrem at skrive sig ind i historiebøgerne er Bad Teacher ikke desto mindre en frisk og veloplagt sag, der har en del tilfælles med den intelligente Easy A, som kørte i en (alt for) kort periode i biograferne tidligere på året og med fordel kan opstøves nede i videobiksen.
Golddigger og lærerinde
Lad det være sagt med det samme, at begivenhederne i Bad Teacher er højest usandsynlige. Elizabeth Halsey (Diaz) er en materialistisk golddigger, hvis personlige projekt går ud på at finde en forsørger i millionklassen. Elizabeth er, som kollegaen og rivalen Amy Squirrel (Lucy Punch) spydigt bemærker, den mindst egnede underviser, man kan forestille sig: hendes undervisning består i at vise film, mens hun selv tager sig en slurk af lommelærken og en lur ved katederet. Dertil kommer, at hun bander som en sømand, ryger pot og i det hele taget ikke interesserer sig en døjt for sine elever. Da hun møder den nye kollega Scott Delacorte (Justin Timberlake) og får nys om, at han er ud af en hovedrig familie, begynder hun straks at flirte uhæmmet med ham – samtidig med at hun iværksætter en plan om at spare op til et par større bryster, da hun føler sig overbevist om, at dette er vejen til hans hjerte og ikke mindst pengepung! På sidelinien følger den jordnære idrætslærer Russell Gettis (Jason Segel) med let overbærenhed hendes desperate bestræbelser på dels at score Scott, dels at skjule sin manglende kompetence for skoleinspektøren. Sidstnævnte har dog en fetich for delfiner, som kan udnyttes, hvormed også burde være signaleret, at Bad Teacher helt i tråd med disse års strøm af Judd Apatow-producerede komedier ikke viger tilbage for præmisser, der er særdeles langt ude.
Sprælsk og ukonventionel
En væsentlig del af charmen ved Bad Teacher er, at filmen er for sprælsk og ukonventionel til at lade sig kategorisere som en traditionel romantisk komedie – mange vil måske endda blive overraskede over, hvor relativt lidt Timberlake og Segel figurerer i filmens handling. Fokus er derimod på intrigen mellem de to lærerinder, der er så forskellige som nat og dag: Amy er præcis lige så dedikeret som Elizabeth er ligeglad med det hele. Begge er øretæveindbydende på hver deres facon. Britiske Lucy Punch gjorde sig allerede sidste år fint bemærket som dum dulle i Woody Allens You Will Meet A Tall Dark Stranger og får her lejlighed til at demonstrere sin imponerende komiske spændvidde ved at spille en ganske anderledes type – og endnu en gang tager hun kegler. På herresiden yder Segel en lavmælt troværdig præstation, mens Timberlake, der synes at satse mere og mere på en skuespillerkarriere, tydeligvis hygger sig med at spille blåøjet spejderdreng.
Gennemført politisk ukorrekt
Det er en slags norm, at lærere på film fremstilles i et idealistisk lys. Alene af den årsag er det i udgangspunktet en sjov og oplagt idé at lave en film, der sætter en ære i at gennemhulle denne nok så velbegrundede vedtagne sandhed. Selvom Bad Teacher indeholder slet skjulte referencer til opbyggelige lærerdramaer som eksempelvis Dangerous Minds (1996), skal filmen ydermere have ros for ikke at forme sig som en stykke-for-stykke spoof på skolegenren. I modsætning til Jake Kasdans foregående film, den morsomme, men også temmelig firkantede Walk the Line-parodi Walk Hard: The Dewey Cox Story (2007), fokuserer instruktøren denne gang på at skabe en selvstændig fortælling. Filmens titel bringer sjovt nok tankerne hen på konceptet bag Bad Santa, Terry Zwigoffs skrækkelige farce fra 2003 med Billy Bob Thornton som depraveret og alkoholiseret julemand. Idéen om at vende en samfundsfigur, der normalt forventes at agere rollemodel over for børn, på hovedet, er dog heldigvis det eneste, de to navnebeslægtede film har tilfælles. Hvor Bad Santa stod for en uhyrligt kras og i mine øjne katastrofalt forfejlet social kritik, er Bad Teacher trods sin gennemførte politiske ukorrekthed ude i et langt mere uskyldigt og underholdende ærinde. Selvom visse scener og sprogbrug i filmen nok skal få puritanere til at få et føl på tværs, ligger Bad Teacher tættere op af en film som School of Rock (2003), der også præsenterede en underviser med en knap så from dagsorden. Sidstnævnte havde dog i al sin kærlige satire stadig et vist pædagogisk sigte, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med Bad Teacher, der i lighed med sin titelperson kun er ude på ballade…
Tags: bad teacher, cameron diaz, jake kasdan, jason segel, justin timberlake, komedie, lucy punch
